Mommi

Gulerodskage med flødeost-glasur

Ingredienser

  • 200 g blødt smør
  • 200 g brun farin
  • 3 æg
  • 200 g hvedemel
  • 2 tsk stødt kanel
  • 2 tsk bagepulver
  • 5 fintrevne gulerødder
  • 75 g hakkede valnøddekerner (lidt ekstra til pynt)
  • 1,5 dl rosiner
  • Flødeost-glasur
  • 200 g flødeost naturel
  • 2 spsk vand
  • 50 g flormelis
  • 2 tsk. fintrevet citronskal (usprøjtet) (lidt ekstra til pynt)
  • 2 tsk. friskpresset citronsaft

Instruktioner

  1. Pisk smør, farin og æg godt sammen. Bland hvedemel, kanel og bagepulver sammen og vend det i smørblandingen skiftevis med gulerødder, valnøddekerner og rosiner.
  2. Fordel dejen i en smurt springform (ca. 22 cm i diameter) og bag kagen midt i ovnen.
  3. Flødeost-glasur
  4. Skær flødeosten i mindre stykker og rør den godt sammen med vand, flormelis, citronskal og -saft.
  5. Glasuren skal være "tyk".
  6. Smør glasuren på den kolde gulerodskage og pynt med valnøddekerner og revet citronskal.
  7. BAGETID: Ca. 1 time ved 175 grader.
  8. Kagen kan fryses uden flødeost-glasur.
  9. TIPS
  10. Gulerødderne kan erstattes af 300 g groftrevet squash.
  11. Dejen kan også bruges til muffins. Kom dejen i muffinsforme og bag kagerne midt i ovnen i ca. 15 min. ved 200 grader. En portion dej giver ca. 18 gulerodsmuffins.